Hvem er jeg

Pernille V. Christensen

Jeg er uddannet dyrepasser med mere end 16 års erfaring i at passe mange forskellige dyr, lige fra gnavere til hunde, katte og heste. Jeg har en stor kærlighed til dyr og fik mit første marsvin, da jeg var 6 år.

Jeg har bl.a. erfaring fra en rideskole, konkurrence stald, dyreklinik og hunde- og kattepension, hvilket gør at jeg har en bred erfaring i pasning af dit kæledyr og eller husdyr. Jeg kan også give medicin både oralt og via injektion, skulle det være nødvendigt.

Jeg har senest arbejdet som kontorassistent, men drømmen om at arbejde med dyr igen er dog aldrig helt forsvundet. Den glæde i livet som samværet med dyr giver mig har gjort, at jeg længe har haft en drøm om, at starte op som selvstændig dyrepasser.

I min familie har vi 5 kæledyr 2 katte, en hund og 2 marsvin.